Acquisition Manager til Private Banking

Aarhus C, DK, 8000

Job ID: 27463 


Brænder du for at skaffe nye, formuende kunder til Private Banking? - Så er det dig, vi leder efter. 

Om jobbet


Som Acquisition Manager får du ansvaret for at tiltrække nye kunder til vores Private Banking afdeling i Aarhus. Dit markedsområde vil være Aarhus Kommune med udgangspunkt fra Aarhus. 


Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores team af Private Bankere, Investerings-, og Formuespecialister om at give kunden den bedste oplevelse, så beslutningen om at blive kunde i Nordea Private Banking bliver det mest naturlige valg.


Du er dygtig til at kommunikere og derigennem skabe værdi ved at udfordre vores kommende kunder indenfor et bredt spekter af rådgivningsområder. Du ser muligheder i kundens formue, så Nordea kan være med til at realisere kundens drømme og planer - kort sagt har du ansvaret for at tilbyde kunden alt det bedste fra Nordea. 


Det er afgørende, at du har lyst til at skabe og vedligeholde dit netværk både internt i Nordea og ude i byen. 


Som Acquisition Manager er din primære arbejdsplads vores lokation på Frederiks Plads i Aarhus, hvor vi er et team på 21 kolleger. Vi er et team med energi, drive for at give en excellent kundeoplevelse, fokus på udvikling og et stærkt samarbejde.  


Jobbet tilbyder dig stor fleksibilitet, påvirkning af jobindhold og  udvikling af dine personlige og faglige kompetencer.

Om dig


Collaboration. Ownership. Passion. Courage. Det er de værdier, vi bruger som pejlemærker til at blive den bank, vi ønsker at være – og som vi forestiller os, du deler med os.  


Som person er du udadvendt med et stort personligt drive. Du har fokus på målet, er god til at planlægge og til at arbejde struktureret i en spændende hverdag med fart på. Vi forventer, at du er proaktiv, vedholdende og forandringsparat. Du ser ikke et nej, som et nederlag, men benzin til at drive dig videre mod næste spændende kunde.


Vi forventer, at du har en bred bankfaglig uddannelse og gerne erfaring med Private Banking og/eller formuerådgivning.

 

Derudover lægger vi stor vægt på, at du er positiv, imødekommende og naturligvis en teamplayer.


Lyder det som dig, ser vi frem til at byde dig velkommen i vores team.

 

Hvis det lyder som dig, så kontakt os!

 

Næste skridt

Send din ansøgning senest 08/12/2024. Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Martin Bjærge på mobil 61 20 67 18 eller via mail: martin.bjarge@nordea.com eller Jakob Lauridsen på mobil 61 20 57 94 eller via mail: jakob.lauridsen@nordea.com 

I Nordea ved vi, at en inkluderende arbejdsplads er en bæredygtig arbejdsplads. Vi er overbevist om, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os bedre til at hjælpe kunderne og bidrage til de samfund, vi er en del af. Så kom, som du er.

Department:  Private banking

Learn more about us

Learn more about us

How we recruit

Who we are

Sustainability in Nordea

Our purpose and values