Finansøkonom/finansbachelor i praktik til privat - Jylland Nord og Øst - August 2024

Aarhus C, DK, 8000 Skanderborg, DK, 8660 Hadsten, DK, 8370 Støvring, DK, 9530 Horsens, DK, 8700 Risskov, DK, 8240 Skive, DK, 7800 Silkeborg, DK, 8600 Aabybro, DK, 9440 Aars, DK, 9600 Galten, DK, 8464 Beder, DK, 8330 Viborg, DK, 8800 Hjørring, DK, 9800 Grenå, DK, 8500 Randers, DK, 8900 Hinnerup, DK, 8382 Bjerringbro, DK, 8850 Odder, DK, 8300

Job ID: 19012 
 

Er du finansøkonomstuderende eller finansbachelorstuderende og skal du i praktik i august 2024? Så søger Nordea lige nu praktikanter over hele landet til vores spændende praktikforløb til Personal Banking. En hverdag hos os er kendetegnet ved teamwork, udvikling og ikke mindst masser af gode kundeoplevelser! 
 
Hos Nordea er du med til at hjælpe både enkeltpersoner, familier, små nystartede firmaer, store virksomheder og institutioner. Du vil opleve, at vores valg – store eller små – virkelig betyder noget. Og vi har brug for netop dine kompetencer, din passion for kunderne og dine erfaringer for at levere fremtidens finansielle løsninger. Hos os bliver du en del af et inspirerende team og får rig mulighed for at udvikle dig og sætte dit aftryk på noget større. 


Om jobbet
 

Som praktikant i en af vores filialer vil du få en afvekslende hverdag med fuld fart på. Du møder vores mange kunder ved "velkomsten" eller på kundemøder, hvor du er med til at skabe kundeoplevelser i særklasse ved hjælp af kompetent og professionel rådgivning med udgangspunkt i kundens behov.  
 

Kontakten med vores kunder, hvoraf mange befinder sig vidt forskellige steder i livet, vil give dig mange spændende opgaver og give dig rig mulighed for at koble din teoretiske baggrund med praksis. Du bliver en del af vores team på lige fod med dine kollegaer, og du får prøvet dig selv af i de kompetencer, som vi lægger vægt på hos vores fremtidige rådgivere.  
 

Du vil i forløbet få tilknyttet en mentor, og du vil opleve, at der bliver lagt stor vægt på feedback og din udvikling. Derudover vil du få tæt kontakt med andre praktikanter i Nordea og få mulighed for sparring i forbindelse med din hovedopgave. 


Om dig

 

Collaboration. Ownership. Passion. Courage. Det er de værdier, vi bruger som pejlemærker til at blive den bank, vi ønsker at være – og som vi forestiller os, du deler med os.

 

Vi forventer, at du har en særlig interesse for kundekontakt- og rådgivning, og at du:  

  • Er i gang med finansøkonomstudiet eller finansbachelorstudiet og skal i praktik i august 2024
  • Har mod på en hverdag i højt tempo  
  • Er ivrig efter at bruge din teoretiske uddannelse i praksis  
  • Er nysgerrig og indstillet på at tage ansvar for egen læring  
  • Har interesse for den finansielle sektor og privatøkonomiske forhold

 

Hvis det lyder som dig, så kontakt os!

 

Næste skridt

Send din ansøgning senest 02/10/2024. Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Caroline Lyholm på Caroline.Lyholm@nordea.com eller Joachim Krüger på joachim.kruger@consult.nordea.com. 

 

I Jylland Nord og Øst søger vi kandidater til markedsområderne:

  • Aarhus (Aarhus, Beder)
  • Risskov (Rissskov, Hinnerup, Grenaa)
  • Horsens (Horsens, Skanderborg, Odder)
  • Silkeborg (Silkeborg, Galten)
  • Randers (Randers, Hadsten, Aars)
  • Viborg (Viborg, Bjerringbro, Skive)

 

Husk at markere tydeligt i din ansøgning, hvilke afdelinger du søger til (du må gerne søge mere end en afdeling).

 

Ansøgningerne vil blive behandlet løbende og tilsvarende vil vi invitere til interview løbende. Derfor vil vi opfordre til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.


I Nordea ved vi, at en inkluderende arbejdsplads er en bæredygtig arbejdsplads. Vi er overbevist om, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os bedre til at hjælpe kunderne og bidrage til de samfund, vi er en del af. Så kom, som du er.

Department:  Internships / Student positions