Er du Nordeas nye kommunikations- og marketingstudent?

København S, DK, 2300

Job ID: 25662 

Har du flair for marketing og kommunikation? Og er du god til at tænke kreativt og visuelt? Så er du måske vores nye student  Nordeas kommunikation & marketing-afdeling i Danmark.


Om jobbet
 

Som studentermedhjælper kommer du til at være en fast del af vores marketingteam, og samtidig arbejde tæt sammen med kundekommunikation, presse, sociale medier, intern kommunikation og ikke mindst forretningen.

 

Du vil være en vigtig del af at finde de gode og enkle løsninger, der gør en reel forskel i hverdagen. Kan vi fx skyde nogle fede mobilvideoer? Eller hvad med at udvikle engagerende tekster til sociale medier, der fanger vores målgruppes interesse? Eller lave fængede marketingskærme til vores mange tusinder af kunder, der hver dag går forbi vores filialer. Det er her, vi kommer på banen – og som vores nye student, skal du være klar til at udfordre, tage ansvar og levere  tekster, videoer og meget mere.

 

Du bliver del af et team med kolleger, som alle har egne ansvarsområder, men som arbejder tæt sammen og hjælper hinanden. Som student vil du arbejde sammen med hele teamet og være med til at drive eller hjælpe med på alle typer opgaver i afdelingen – store som små.

 

Du vil bl.a. arbejde med:

  • Selvstændig projektledelse på mindre projekter:  
    • Assistere marketingteamet på kampagner og daglige opgaver
    • Support til social media-manager
    • Producere kreativer - særligt til digitale medier
    • Optage og redigere simple mobilvideoer
    • Ad hoc-opgaver

 

Du vil sidde sammen med teamet på Nordea Metro på Amager i København, og vi forestiller os, at du arbejder 15-20 timer om ugen. Vi tager naturligvis hensyn til eksamener og andre vigtige studieopgaver. Du vil til dagligt referere til Lana Plant, der er ansvarlig for marketing i DK.


Om dig

Collaboration. Ownership. Passion. Courage. Det er de værdier, vi bruger som pejlemærker til at blive den bank, vi ønsker at være – og som vi forestiller os, du deler med os.  
 

Du er et spirende talent inden for marketing og kommunikation – og er i gang med en uddannelse inden for feltet. Du har stort flair for at forstå forskellige målgrupper og har næse for, hvordan vi bedst leverer vores budskaber i de rigtige kanaler. Du elsker at tænke kreativt og visuelt.

 

  • Du læser på en uddannelse inden for kommunikation, marketing, grafisk design, sprog eller lign.
  • Du  har flair for kommunikation og har et skarpt visuelt øje
  • Du kan arbejde selvstændigt og løfte opgaver på egen hånd – naturligvis med den rette støtte og oplæring – og med mulighed for at spørge om råd
  • Du er ikke bange for at tage ansvar og initiativ
  • Du kommer med en masse god energi


Hvis det lyder som dig, så kontakt os!

 

Næste skridt

Er du den rette til jobbet? Så send din ansøgning senest 23/09/2024. Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Lana Plant på lana.wagner.plant@nordea.com.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Nordea ved vi, at en inkluderende arbejdsplads er en bæredygtig arbejdsplads. Vi er overbevist om, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os bedre til at hjælpe kunderne og bidrage til de samfund, vi er en del af. Så kom, som du er.

Department:  Internships / Student positions