Financial Crime Manager - Nordea Pension

København S, DK, 2300

Job ID: 23968 
 

Brænder du for at medvirke til forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet?

 

Har du erfaring med compliance og særligt Financial Crime-området? Og ser du dig selv som en teamplayer, der også kan arbejde selvstændigt, når opgaverne kræver det? Hvis du kan svare ja til ovenstående, så kan vi tilbyde en hverdag, hvor to dage ikke ligner hinanden, og hvor du bliver udfordret på din faglighed med nogle af de mest komplekse sager. 
 
I Nordea ønsker vi at være en partner, som vores kunder og samfundet som helhed kan regne med. Compliance og integritet går hånd i hånd. Hos os får du derfor indflydelse på, hvordan vi driver vores forretning – i dag og i morgen. Så kom med dine ideer, kompetencer og erfaringer. Vi tilbyder dig at blive en del af et inspirerende team og et pensionsselskab med vækstambition, så du får rig mulighed for at samarbejde, udvikle dig og sætte dit aftryk på noget større.


Om jobbet
 

Som Financial Crime Manager i Nordea Pension, bliver du en del af specialistteamet i Management Oversigt. Du får en vigtig, tværgående rolle i forhold til at sikre, at Nordea Pension lever op til sit løfte om at forhindre hvidvask og terrorfinansiering, gennem effektive processer og kontrolsetup. Dette gør du i tæt samarbejde med dine kollegaer i Customer Service Excellence, Legal, vores Compliance Officer og øvrige relevante forretningsområder i selskabet, da du bliver Financial Crime Manager for alle forretningsområder i Nordea Pension.

 

Rollen er ny hos os, så du får rig mulighed for at bidrage med din viden og erfaring på området.

Det du skal lave:

  • Implementere nødvendige og forebyggende foranstaltninger og kontroller i overensstemmelse med national lovgivning og Nordea-koncernens interne regler på Financial Crime-området (FC-området)
  • Drifte de implementerede regelsæt og kontrolfunktioner
  • Etablere relevante og gældende lokale retningslinjer og processer til understøttelse af  indsatsen på FC-området
  • Deltage i udvikling af effektive kontrolprocesser på FC-området
  • Udføre aktiviteter aftalt i FC-årsplanen, herunder relevante overvågnings- og uddannelsesaktiviteter
  • Risikovurdering
  • Intern rapportering
  • Undersøge mistænkelige transaktioner og aktiviteter
  • Udarbejde rapportering til Financial Crime Commitee 
  • Monitorere aftalte aktiviteters fremskridt
  • Rådgive og støtte Nordea Pensions ledere og medarbejdere i forhold til risici på Financial Crime-området for at øge risikobevidstheden samt sikre overholdelse af lovgivning og Nordeas interne retningslinjer


Arbejdet udfører du fra vores hovedkontor ved DR Byen, Grønjordsvej 10, 2300 København S. Her er der gode muligheder for transport, da vi er nabo til DR Byens metrostation, samt der er offentlige parkeringspladser i området. 

Vi har naturligvis også mulighed for hjemmearbejde (op til 2 dage pr. uge), men i begyndelsen vil vi sætte pris på dit selskab på kontoret, så vi får lært hinanden godt at kende og etableret et tillidsfuldt samarbejde. Dermed får du de bedste forudsætninger for at lykkes i din nye rolle. 


Om dig
 

Collaboration. Ownership. Passion. Courage. Det er de værdier, vi bruger som pejlemærker til at blive det pensionsselskab, vi ønsker at være – og som vi forestiller os, du deler med os.   

 

For at få succes i denne rolle forestiller vi os, at du:

  • Har relevant uddannelse og erfaring indenfor Financial Crime-forebyggelse
  • Forstår at samarbejde med relevante stakeholders
  • Er en dygtig formidler og forstår at henvende dig til kollegaer og kunder på alle niveauer og gøre et vigtigt budskab klart og tydelig
  • Er drevet af at give gode oplevelser til kunder og kollegaer
  • Kan arbejde selvstændigt og har en høj grad af integritet
  • Trives med at arbejde i et område med hvor der er mange, spændende forandringer
  • Har sans for kvalitet og detaljer, at du er nysgerrig på FC og ser muligheder i at være med til at fortsætte udviklingen på dette område
  • Ser muligheder i at gøre karriere på et område, der er i fokus og hastig vækst

 

Det er et krav at du er flydende i dansk og engelsk på et højt niveau.


Som person er du: 

  • Nysgerrig
  • Tillidsvækkende
  • Empatisk
  • Detaljeorienteret 
  • Kvalitetsbevidst

 

Hvis det lyder som dig, så kontakt os!

 

Næste skridt

Send din ansøgning senest 12/05/2024. Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Chief Risk Officer, Nordea Pension DK, Thomas Brock-Jacobsen, THB@nordeapension.dk.

I Nordea ved vi, at en inkluderende arbejdsplads er en bæredygtig arbejdsplads. Vi er overbevist om, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os bedre til at hjælpe kunderne og bidrage til de samfund, vi er en del af. Så kom, som du er.

 

#Mid-Senior 

Department:  Financial Crime Prevention

Learn more about us

Learn more about us

How we recruit

Who we are

Sustainability in Nordea

Our purpose and values