Finansbachelor i praktik til Business Banking - august 2025

København S, DK, 2300

Job ID: 24891 

Er du finansbachelor studerende, og skal du i praktik i august 2025? Vil du være med til at hjælpe vores erhvervskunder på deres rejse, samtidig med, at du baner vej for din egen fremtid og karriere? Vi søger lige nu dygtige praktikanter over hele landet til vores spændende praktikforløb i Business Banking.  

Nordea er Nordens største bank, og i Business Banking spænder vores kunder fra de helt små enkeltmandsvirksomheder og start ups, til mellemstore og større selskaber. Vi tilbyder mange muligheder for dig som medarbejder, attraktive uddannelsesforløb samt gode job- og karrieremuligheder. En hverdag hos os er kendetegnet ved teamwork, udvikling og ikke mindst masser af gode kundeoplevelser! Som praktikant i Nordea vil du opleve en dagligdag med inspirerende kolleger, frihed under ansvar og med muligheden for at sætte dit aftryk på noget større. Hos os er der plads til at du kan være dig selv, og i Nordea tror vi på at mennesker med forskellige baggrunde, skaber de bedste rammer for udvikling. 


Muligheder som praktikant i Nordea Business Banking

Som praktikant i Nordea Business Banking vil du uanset hvilken funktion du får have kunden i centrum, og du vil sammen med dine kolleger skabe kundeoplevelser i særklasse – hver dag! Vi samarbejder bredt på tværs af vores områder – og du vil derfor opnå kendskab til Business Banking som helhed.  
 

Vi søger praktikanter til nedenstående forretningsområder:
I MidCorp betjener vi Nordeas mellemstore og større virksomheder inden for stort set alle brancher. Vores Erhvervsrådgivere sammen med specialister, hjælper kunder med rådgivning, finansiering, Cash Management løsninger, og alt hvad man ellers kan forvente som erhvervskunde i Nordea – alt sammen med fokus på at være den rette business partner. 

 

I Real Estate beskæftiger vi os med ejendomsfinansiering og betjener alle typer af ejendomskunder, fra mindre andelsboligforeninger til store ejendomsselskaber. Ejendomsbranchen er i stor udvikling, og vores kunder forventer, at vi har fingeren på pulsen omkring både andelsboliger, ejerforeninger, lejlighedskomplekser samt større kontor- og logistikejendomme.   
 

Arbejdet omkring kredit- og regnskabsanalyser på kunderne i Business Banking, sker i Credit, Rating & ESG Analysis. Vi agerer sparringspartnere for Nordeas erhvervsrådgivere omkring kundernes muligheder ift. lån til aktiviteter og investeringer, samt har vi stort fokus på at få de rigtige løsninger, til at hænge sammen med profitabel vækst for både vores kunder og Nordea. 
 

Du får rig mulighed for at koble din teoriestiske viden med kundebetjening i praksis. Du vil indgå i team med vores erfarne erhvervsrådgivere eller kreditanalytikere – hvor der er fokus på at gøre dig til en del af teamet, og på læring. 
 

Du vil i forløbet få tilknyttet en mentor, hvor der bliver lagt stor vægt på feedback og din udvikling. Derudover vil du deltage i et fælles introforløb sammen med andre praktikanter. Vi arbejder sammen mod, at du efter endt studie vil kunne fortsætte som studentermedhjælper i Nordea, og efterfølgende færdiggøre Nordeas eget trainee forløb, med henblik på at blive en dygtig rådgiver eller kreditanalytiker – Hvis det efter dit praktikforløb føles rigtigt for os begge.

Dine kvalifikationer

Collaboration. Ownership. Passion. Courage. Det er de værdier, vi bruger som pejlemærker til at blive den bank, vi ønsker at være – og som vi forestiller os, du deler med os.  

Vi forventer, at du motiveres at skabe gode kunderelationer, samt rådgivning og salg med udgangspunkt i kundens behov, og at du: 

  • Har mod på en energisk hverdag, og har lysten til at indgå i et team 
  • Er ivrig efter at bruge din teoretiske uddannelse i praksis 
  • Er nysgerrig og indstillet på at tage ansvar for egen læring
  • Er i gang med finansbachelorstudiet og skal i praktik i august 2025 
  • Er struktureret og har øje for detaljen

​​​​​​​


Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Næste skridt

Send din ansøgning og cv senest 31/10/2024. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende og tilsvarende vil vi invitere til interviews løbende. Derfor vil vi opfordre til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

 

Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Ida Fogdal Garau, Credit, Rating & ESG Analysis på ida.fogdal.garau@nordea.com eller Johanne Andersen, Business Banking Management Office på Johanne.kjar.andersen@nordea.com.
 

I din ansøgning bedes du angive hvilke eller hvilken geografiske lokationer du ønsker fra nedenstående oversigt, så vi kan afstemme det bedst mulige match mellem dig og os. 
 

Du skal vælge mellem: 

  • MidCorp: Hillerød, Roskilde, Slagelse, Nykøbing Falster, Kolding, Aarhus eller Aalborg 
  • Real Estate: København eller Aarhus 
  • Credit, Rating & ESG Analysis: København eller Aarhus 


I Nordea ved vi, at en inkluderende arbejdsplads er en bæredygtig arbejdsplads. Vi er overbevist om, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os bedre til at hjælpe kunderne og bidrage til de samfund, vi er en del af. Så kom, som du er.

Department:  Internships / Student positions