Vi søger en Kunderådgiver, pension til et virkelig godt team

København S, DK, 2300

Job ID: 25713 
 

Vil du have afvekslende opgaver, super udviklingsmuligheder og de bedste kolleger?

 

Har du erfaring med direkte kundedialog via telefon og mail, og kan du lide det? Kunne du samtidig tænke dig at give dig selv og din karriere et boost, så har du alle tiders mulighed lige her. Du skal have lyst til at lære, for vi er klar til at investere i dig med både uddannelse og træning. Har du først lært pension og fået den tilhørende viden om finansielle markeder, skat m.m., har du et fantastisk fundament for den bedste pensionsrådgivning.

Om jobbet
 

Grundlæggende handler dit job om at skabe gode kundeoplevelser. Det gør du ved at give kvalificerede svar på spørgsmål, uanset om det er ønske om et tilbud på en ny ordning eller detaljer omkring en igangværende ordning. 

 

Vi klæder dig selvfølgelig godt på med blandt andet uddannelse på Forsikringsakademiet. I takt med, at din viden vokser, får du gradvist mere komplekse sager, så vi hele tiden bygger på og sikrer din udvikling og arbejdsglæde.

 

Dine primære opgaver bliver at:

  • Lære om pensionsområdet inkl. det finansielle marked, skatteregler m.m.
  • Håndtere kundehenvendelser via mail og telefon 
  • Udarbejde tilbud, svare på eventuelle spørgsmål og følge op
  • Krydssælge – bringe andre forretningsområder på banen i dialogen med kunderne
  • Behovsafdækning – sikre at kunderne har de rigtige aftaler inklusiv forsikringer og svare på spørgsmål

 

Arbejdstiden er mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Indtil du har fået tilstrækkelig viden, arbejder du fast fra vores hovedkontor, hvor du er omgivet af dine erfarne kolleger. Når du er klar, er der muligheder for mere fleksibilitet ift. hjemmearbejde.

 

Om dig

 

I dette job bygger din succes på din lyst til at være i direkte dialog med kunderne og give dem de bedste oplevelser. Har du allerede pensionsviden, er det selvfølgelig en fordel, men det er ikke det afgørende, så længe du er motiveret for at lære og give gode kundeoplevelser. Det er samtidig vigtigt, at du trives med en travl hverdag, og du derfor kan holde hovedet koldt og humøret højt, når der er kø og pres på. Du skal kunne lytte, stille opklarende spørgsmål og give gode svar, gerne med kollegernes hjælp.

 

Derudover rummer dit CV:

  • Erfaring fra en kundeservicefunktion med direkte kundedialog på telefon og mail
  • Gerne kendskab til pension – ikke et krav for at søge
  • Gode IT-evner – du kan nemt lære at bruge nye programmer og værktøjer
  • Motivation for at lære via uddannelse og træning

 

Dit nye team


Du får nogle gode kolleger i Nordea Pension. Vores mål er at give Danmarks bedste rådgivning og service. Af samme årsag arbejder vi med fast løn uden bonus, så vores råd kan være helt uafhængige af personlig økonomi. Stemningen er helt i top, og der er altid hjælp at hente og masser af godt humør. 
 

 

Hvis det lyder som dig, så kontakt os!

 

Næste skridt

Send din ansøgning senest 03/10/2024. Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Mia Nagel på 2989 1819.

I Nordea ved vi, at en inkluderende arbejdsplads er en bæredygtig arbejdsplads. Vi er overbevist om, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os bedre til at hjælpe kunderne og bidrage til de samfund, vi er en del af. Så kom, som du er.

 

#LI-Onsite

Department:  Customer service / Banking advisor

Learn more about us

Learn more about us

How we recruit

Who we are

Sustainability in Nordea

Our purpose and values