Bankrådgiver til Erhverv og Privat til spændende udfordringer på Vesterport

København V, DK, 1620

Job ID: 25530 
 

Er du klar til det næste spændende step i din karriere?

 

I Business Banking, Small Business & Entrepreneurs søger vi en rådgiver til at betjene en spændende portefølje i København. Her har du muligheden for at rådgive og hjælpe vores kunder, der har både deres privat- og erhvervsøkonomi samlet i Nordea.

 

Så har du erfaring som privatrådgiver, og går og drømmer om at tage din rådgivning skridtet videre? Så læs med her.
 
Som vores nye Bankrådgiver til Erhverv får du din egen portefølje bestående af enkeltpersoner, familier og deres virksomheder, fra de helt  nystartede enkeltmandsvirksomheder, og til de små- og mellemstore etablerede selskaber. Du bliver ansvarlig for hele kundens økonomi og bankforretninger, lige fra belåning af private ejendommen til finansiering af virksomhedens aktiver/drift, samt investering’ og pensionsrådgivning.


Vi har brug for netop dine kompetencer, din passion for kunderne og dine erfaringer for at levere fremtidens finansielle løsninger. Hos os bliver du en del af et inspirerende team, og får rig mulighed for, at udvikle dig samt have stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og ansvar.


Om jobbet
 

Som Finansiel Rådgiver til Erhverv og Privat i København, får du blandt andet en central rolle i at sikre høj kundetilfredshed, skaffe nye kunder og bidrage til at indfri ambitiøse salgsmål. 
 
Du bliver ansvarlig for din egen portefølje med attraktive kunder, hvor du skal hjælpe kunderne med deres privat- og erhvervsøkonomi, herunder skabe tætte relationer med kunderne, via onlinemøder, fysiske møder samt proaktive indsatser.

 

Vores kunder spænder over mange forskellige brancher fra konsulenter, håndværkere, læger, tandlæger, webshops og meget andet. Dit primære ansvar er, at udvikle din egen portefølje og altid sikre, at vi leverer høj kundetilfredshed hos vores kunder, samtidigt med at vi holder orden i eget hus, blandt andet på kredit- og compliance området. 
 
Det du skal lave:

  • Du får ansvaret for en eksisterende portefølje af kunder, hvor du skal sikre høj kundestilfredshed ved at udvikle og servicere porteføljen
  • Tiltrække nye erhvervskunder via internt samarbejde med Nordea’ Personal Banking, Private Banking og Business Banking, samt eksternt netværk
  • Skabe tilfredsstillende salgsresultater, som tager udgangspunkt i kundens behov
  • Som en del af porteføljeudviklingen, er det også din opgave at tage stilling til kreditrisiko, kend-din-kunde aktiviteter, prissætning og udvikling af lønsomhed

 
Dit arbejdssted vil være Vesterport i København, lige ved Hovedbanen. Vi tilbyder et fleksibelt arbejdsmiljø, med mulighed for dage med hjemmearbejde. 


Om dig

 

Collaboration. Ownership. Passion. Courage. Det er de værdier, vi bruger som pejlemærker til at blive den bank, vi ønsker at være – og som vi forestiller os, du deler med os.  

 

For at få succes i denne rolle forestiller vi os, at du: 

  • Er engageret, selvstændig, struktureret og målrettet i din adfærd og udvikling af personlige og faglige kompetencer
  • Har et positivt mindset og kan lide at løse udfordringer
  • Trives med at vi stiller krav til din proaktivitet og til dine resultater
  • Brænder for at arbejde med nye kunder og du har fokus på at skabe gode kundeoplevelser hver gang

 
Din erfaring og baggrund: 

  • Du behøver ikke at elske regnskaber eller at have arbejdet med erhvervskunder tidligere, du skal blot have lysten til, at vi lærer dig det
  • Du er uddannet Bankrådgiver, Bankrådgiver Erhverv, Erhvervsrådgiver eller lignende
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med at have egen portefølje

 

Hvis det lyder som dig, så kontakt os!
 

Næste skridt

Send din ansøgning senest 25/09/2024. Vi afholder intervies løbende.

 

Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Erhvervsfilialdirektør, Janne Klitgaard Christensen på telefon +45 20 74 86 06.

I Nordea ved vi, at en inkluderende arbejdsplads er en bæredygtig arbejdsplads. Vi er overbevist om, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os bedre til at hjælpe kunderne og bidrage til de samfund, vi er en del af. Så kom, som du er.

 

#LI-Onsite

Department:  Customer service / Banking advisor

Learn more about us

Learn more about us

How we recruit

Who we are

Sustainability in Nordea

Our purpose and values