Apply now »

Bankrådgiver - Premium

Risskov, DK, 8240

Job ID: 10678 
 

Nordea søger lige nu en bankrådgiver til vores filial i Risskov. Har du flere års erfaring, og vil du arbejde med en attraktiv kundeportefølje i et moderne rådgivningsmiljø, så se mere her.

 

Hos Nordea er du med til at hjælpe både enkeltpersoner, familier, små nystartede firmaer, store virksomheder og institutioner. Du vil opleve, at vores valg – store eller små – virkelig betyder noget. Og vi har brug for netop dine kompetencer, din passion for kunderne og dine erfaringer for at levere fremtidens finansielle løsninger. Hos os bliver du en del af et inspirerende team og får rig mulighed for at udvikle dig og sætte dit aftryk på noget større. 


Om jobbet

Vores filial i Risskov oplever stor interesse fra kunder i øjeblikket, så derfor søger vi lige nu en engageret og kompetent bankrådgiver, som kan bidrage til udviklingen og sikre en fortsat høj kundetilfredshed ved at sammensætte de løsninger, der gør en forskel for kunderne.
 
Du motiveres af udfordringer og kan lide at have travlt. Du har et godt blik for, hvordan du skaber værdi for både kunden og forretningen, og du formår at behovsafdække med kunden i centrum. Du vil skulle prioritere kontakten til kunderne meget højt, og onlinemøder vil bl.a. være et centralt værktøj i din rådgivning.
 
Du vil få ansvar for egen attraktive kundeportefølje, som kan sammensættes, så den passer til dine kompetencer og interesser. Du kommer også til at være aktiv i arbejdet med at tiltrække nye kunder og dermed bidrage til filialens vækst.
 
Du vil blive en del af et stærkt team i et professionelt og moderne rådgivningsmiljø, hvor arbejdsglæde, udvikling og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at hjælpe hinanden til at opnå gode resultater og har et højt aktivitetsniveau i filialerne, herunder et godt socialt miljø.
 
Læring og videreudvikling er også en vigtig del af vores arbejde. Derfor sørger vi for, at vores medarbejdere opretholder et solidt markeds- og produktkendskab og får omsat den teoretiske viden til praktisk erfaring


Om dig
 

Collaboration. Ownership. Passion. Courage. Det er de værdier, vi bruger som pejlemærker til at blive den bank, vi ønsker at være – og som vi forestiller os, du deler med os.  

 

Du har en bankfaglig uddannelse og gerne et par års erfaring som bankrådgiver. Du brænder for kundekontakt og sætter en ære i at levere service og rådgivning i særklasse.
 

Derudover er det vigtigt, at du:

  • Evner at etablere et tillidsfuldt og professionelt forhold til dine kunder
  • Trives i et travlt miljø og sætter ambitiøse mål
  • Vækker tillid blandt dine omgivelser
  • Tager ansvar for egen udvikling
  • Er kvalitetsbevidst og overholder dine aftaler
  • Er en god kollega

 

Hvis det lyder som dig, så kontakt os!

 

Næste skridt
 

Send din ansøgning senest 05/07/2022 . Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Bente Solveig Johansen bente.johansen@nordea.dk 

 

Vi afholder løbende samtaler, så hold ikke igen med at søge.

I Nordea ved vi, at en inkluderende arbejdsplads er en bæredygtig arbejdsplads. Vi er overbevist om, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os bedre til at hjælpe kunderne og bidrage til de samfund, vi er en del af. Så kom, som du er.

Department:  Customer service / Banking advisor

Learn more about us

Learn more about us

How we recruit

Who we are

Sustainability in Nordea

Our purpose and values

 

Apply now »