Credit Analyst til Nordea Finans Partner Services
Taastrup, DK, 2630
Job ID: 3959
Om vores team
I Partner Services er vores primære fokus at foretage kreditvurderinger af privatkunder og erhvervskunder, der søger bilfinansiering, samt at yde exceptionel kundeservice, der imødekommer både vores samarbejdspartneres og kunders behov og forventninger.
Vores team består af 9 engagerede Nordea Finance medarbejdere, og vi søger nu en kollega, der kan bidrage til at udvikle og optimere vores kreditvurderingsprocesser.
Vi har brug for din passion for kunderne og dine erfaringer med at behandle og kreditvurdere låneansøgninger til at levere den bedste service. Hos os bliver du en del af et inspirerende team med engagerede kollegaer, hvor du hver dag gør en forskel ved at hjælpe med at realisere vores kunders drømme og behov. Har du den nødvendige erfaring og vil du være en del af et team med stort sammenhold og foden på speederen, så se mere her.
Vi arbejder i Hermes hus i Taastrup. Den typiske arbejdstid er mandag - fredag i tidsrummet kl. 8.30-16.30. Vi har en forventning om at man indgår sammen med resten af teamet om at veksle mellem at dække vagter til kl. 17.00, samt søndage kl. 11.30–16.00.
Collaboration. Ownership. Passion. Courage. Det er de værdier, vi bruger som pejlemærker til at blive den bank, vi ønsker at være – og som vi forestiller os, du deler med os.
Det skal du arbejde med
Primære ansvarsområder i denne stilling:
- Bidrage til udvikling af processer og metoder
- Vurdere kreditrisiko og kreditværdighed af kunder, herunder komplekse og udfordrende sager
- Selvstændigt behandle og afgøre kreditansøgninger inden for din bevillingsbeføjelse med en proaktiv og forretningsorienteret tilgang
- Vejlede og støtte kollegaer i kreditvurderingsprocesser og bedste praksis
- Udvikle og vedligeholde stærke relationer til kunder og samarbejdspartnere for at optimere samarbejdet
- Bidrage til kontinuerlig forbedring af kreditpolitikker og -procedurer
- Kommunikation og samarbejde med stakeholders på tværs af forretningen
Hvem du er
Dette er den rette stilling for dig, hvis du giver den bedst mulige kundeoplevelse ved at sætte kunden i fokus i alt, hvad du gør, og hvis du har erfaring med at vurdere kreditværdighed og kreditrisiko. Du skal kunne tage ansvar og initiativ, samtidig med at du viser passion og bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø. Du er nysgerrig efter at lære nye ting, deler dine ideer, og har modet til at sige til eller fra, når du bliver udfordret. En interesse for biler og leasing er et plus, men ikke et must.
Din baggrund og dine kvalifikationer omfatter:
- Solid erfaring inden for kreditvurdering
- Kundeorienteret, behagelig og høflig i din kommunikation med kunder over telefon og mail
- Solid forståelse for økonomiske forhold og finansieringsløsninger
- Stærke analytiske evner og evne til at håndtere komplekse kreditvurderinger
- Flydende engelsk både skriftligt og mundtligt
Det ville være ideelt, hvis du også:
- Har en nysgerrig, opsøgende og lyttende personlighed med et stærkt problemløser-mindset
- Både kan fange detaljen og undlade at lade sig fange af detaljerne
- Erfaring med udførelse af kreditkontroller
- Erfaring med procesudvikling og optimering af arbejdsgange
- I dag arbejder inden for kreditværdighedsvurdering eller lignende
Du kan være lige dén brik vi mangler i vores team, så ansøg gerne også selvom du ikke opfylder alle ovenstående krav.
Det tilbyder vi
Vores nye kolleger kommer til os, når de ønsker at udvikle sig. For nogle er det næste skridt på vejen i deres karriere. For andre er det at sætte nye mål inden for deres ekspertiseområde – med andre ord, hos os kommer du altid videre.
I takt med din udvikling i rollen vil der være mulighed for at påtage dig endnu mere komplekse sager, udvide dine bevillingsbeføjelser og gradvist opbygge en profil med større selvstændighed og ansvar inden for kreditvurdering og partnerhåndtering. Som functional lead vil du have mulighed for at påvirke og udvikle vores kreditprocesser og bidrage til teamets faglige udvikling. Med vores nordiske setup får du desuden mulighed for at have indvirkning på processer og udvikling på tværs af Norden.
En kultur, der fremmer præstation og vækst i en af de største nordiske banker, som tilbyder forskellige muligheder for at udfolde sig, udvikle sig og lære af dygtige kolleger med forskellig baggrund i et levende arbejdsmiljø.
Hybrid arbejdsmodel – vi tror på værdien af at føre mennesker sammen, og samtidig vælger vi friheden ved at være fleksible.
Mangfoldighed og inklusion er en naturlig del af vores daglige arbejde. Vi ved, at en inkluderende arbejdsplads er bæredygtig. Vi tror oprigtigt på, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os stærkere sammen. Hver dag stræber vi efter at finde nye måder at forbedre mangfoldighed og inklusion i vores netværk på, f.eks. har vi underskrevet mangfoldighedschartre under EU-Kommissionen i de lande, hvor vi driver virksomhed, for at understrege vores villighed til at engagere os med andre for at fortsætte med at lære og forbedre os.
Hvis dette lyder som dig, så kontakt os!
De næste trin
Indsend din ansøgning senest 03/05/2026. For mere information er du velkommen til at kontakte Christoffer Lyk Lorenzen, Head of Partner Services DK, på christoffer.lyk.lorenzen@nordea.com.
We enable dreams and aspirations for a greater good.
Vi opbygger relationer. Vi sætter et personligt præg på alt, hvad vi gør – når vi rådgiver vores kunder, samarbejder med kolleger og møder vores potentielle kandidater.
Vi lærer og udvikler os. Vi sætter en ære i at være eksperter og tænke fremad. Vi anvender vores ekspertise til at imødekomme vores kunders behov, fra de enkleste til de mest komplekse. Vi har en tankegang om vækst i vores arbejde, der gør det muligt for os at fokusere bredere i vores daglige udfordringer.
Vi står i spidsen for forandring. Vi er ansvarlige og bevidste om virkningen af vores beslutninger, både for vores kunder og for vores lokale og globale samfund. Vi er opmærksomme på vores ansvar over for nuværende og fremtidige generationer og har gjort bæredygtighed til en integreret del af vores forretningsstrategi.
Vi er Nordea. Vi har 200 års historie med at støtte og få de nordiske økonomier til at vokse, og vores værdier er dybt forankret i disse åbne, progressive og samarbejdsvillige samfund. Som en af de største arbejdsgivere i Norden, Polen og Estland har du gode muligheder for at udfolde dig, udvikle dig og komme videre med os.