Kundesupporter til Leasing/Finansiering i Nordea Finance

Taastrup, DK, 2630

Job ID: 3405

 

Customer Adviser (midlertidig stilling)

 

Vi søger en ny kollega i vores kundeservice team i Nordea Finance til fuldtidsansættelse. Stillingen er midlertidig frem til 31. marts 2027.

 

Vi har brug for din passion for kunderne og dine erfaringer til at levere den bedste kundeservice. Hos os bliver du en del af et team med gode engageret kollegaer og hvor du hver dag vil være med til at gøre en forskel for vores kunder.

 

Om vores team

 

Mød teamet Lifecycle Services and Processing. Vores rolle er at betjene vores kunder, når de kontakter os via telefon eller e-mail og leverer den bedste kundeoplevelse. Teamet er også ansvarlig for de mere komplekse livscyklusopgaver, f.eks. fakturering, ind- og udgående betalinger, service, rapporter. Teamets formål er at hjælpe vores kunder under kundens livscyklusrejse.

 

Du bliver en del af et team på 18 kolleger og kontoret ligger i Taastrup på Helgeshøj Allé 33, 2630 Taastrup, og i gåafstand til Taastrup station.

 

Den typiske arbejdstid er mandag - fredag i tidsrummet kl. 8:30 – 16:30.

 

Collaboration. Ownership. Passion. Courage. Det er de værdier, vi bruger som pejlemærker til at blive den bank, vi ønsker at være – og som vi forestiller os, du deler med os.

 

Det skal du arbejde med

 

Du vil blive tilknyttet vores service team, og din primære opgave vil være, at besvare telefoniske henvendelser fra vores kunder og partnere, og hjælpe med de spørgsmål som dukker op. Så det er vigtigt, at du kan ”smile” i telefonen. Du vil også få ansvar for besvarelse af vores kundeservice mails og deltage i løsning af øvrige administrative opgaver i vores team.

 

Hvem du er

 

Dette er den rette stilling for dig, hvis du sætter kunden i fokus i alt, hvad du gør, så vi kan opnå den bedst mulige kundeservice. Samtidig med at du viser passion og bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø. Du er nysgerrig, med lyst til at lære nye ting, dele dine ideer og har modet til at sige din mening, når du bliver udfordret. Du trives med telefonisk kontakt – og du har fokus på at skabe værdi.

 

Din baggrund og dine kvalifikationer omfatter:

  • En baggrund med fokus på kundeservice
  • Kundeorienteret, behagelig og høflig i din kommunikation med kunder over telefon og mail
  • Du taler og skriver flydende dansk 
  • Du taler og forstår engelsk
  • Grundlæggende forståelse for finansiering  

 

Det ville være ideelt, hvis du også:

  • Har erfaring med Microsoft Officepakken
  • Har en nysgerrig, opsøgende og lyttende personlighed med et problemløser-mindset.     

 

Det tilbyder vi

 

Vores nye kolleger kommer til os, når de ønsker at udvikle sig. For nogle er det næste skridt på vejen i deres karriere. For andre er det at sætte nye mål inden for deres ekspertiseområde – med andre ord, hos os kommer du altid videre.

 

En kultur, der fremmer præstation og vækst i en af de største nordiske banker, som tilbyder forskellige muligheder for at udfolde sig, udvikle sig og lære af dygtige kolleger med forskellig baggrund i et levende arbejdsmiljø.

 

Hybrid arbejdsmodel – vi tror på værdien af at føre mennesker sammen, og samtidig vælger vi friheden ved at være fleksible.

 

Mangfoldighed og inklusion er en naturlig del af vores daglige arbejde. Vi ved, at en inkluderende arbejdsplads er bæredygtig. Vi tror oprigtigt på, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os stærkere sammen. Hver dag stræber vi efter at finde nye måder at forbedre mangfoldighed og inklusion i vores netværk på, f.eks. har vi underskrevet mangfoldighedschartre under EU-Kommissionen i de lande, hvor vi driver virksomhed, for at understrege vores villighed til at engagere os med andre for at fortsætte med at lære og forbedre os.

 

Hvis dette lyder som dig, så kontakt os!

 

De næste trin

 

Indsend din ansøgning senest 10/04/2026. Du er velkommen til at kontakte Vicki Thorius på vicki.thorius@nordea.com for at få flere oplysninger.

 

We enable dreams and aspirations for a greater good.

 

Vi opbygger relationer. Vi sætter et personligt præg på alt, hvad vi gør – når vi rådgiver vores kunder, samarbejder med kolleger og møder vores potentielle kandidater.

 

Vi lærer og udvikler os. Vi sætter en ære i at være eksperter og tænke fremad. Vi anvender vores ekspertise til at imødekomme vores kunders behov, fra de enkleste til de mest komplekse. Vi har en tankegang om vækst i vores arbejde, der gør det muligt for os at fokusere bredere i vores daglige udfordringer.

 

Vi står i spidsen for forandring. Vi er ansvarlige og bevidste om virkningen af vores beslutninger, både for vores kunder og for vores lokale og globale samfund. Vi er opmærksomme på vores ansvar over for nuværende og fremtidige generationer og har gjort bæredygtighed til en integreret del af vores forretningsstrategi.

 

Vi er Nordea. Vi har 200 års historie med at støtte og få de nordiske økonomier til at vokse, og vores værdier er dybt forankret i disse åbne, progressive og samarbejdsvillige samfund. Som en af de største arbejdsgivere i Norden, Polen og Estland har du gode muligheder for at udfolde dig, udvikle dig og komme videre med os.

 

#LI-Onsite

Department:  Customer service / Banking advisor

Learn more about us

Learn more about us

How we recruit

Who we are

Sustainability in Nordea

Our purpose and values